oM os
OM OS
VORES OVERORDNEDE MÅL
Det overordnede mål er at få flere unge mennesker til at søge en mekanikeruddannelse – så vi kan fremtidssikre branchen og styrke din forretning! Og derfor er lærlinge-kampagnens konkrete og strategiske mål, samt formål; at skabe en kampagne og en markedsførings-platform, der kan få unge mennesker til i langt højere grad at søge og vælge mekanikeruddannelsen.
VISIONEN
Visionen er at genskabe stoltheden i mekanikerbranchen, så flere unge får lyst til at være en del af den. En vigtig vej hertil er at nedbryde fordomme, styrke kendskabet og synliggøre en række af vores stærke og interessante rollemodeller.
MÅLGRUPPEN for vores indsats er:
PRIMÆRT
Elever i folkeskolen samt deres omgangskreds.
Elever på gymnasiale uddannelser, som savner en praktisk uddannelsesdimension. Også her skal vi have fokus på omgangskredsen, så vi kan skabe en overordnet holdningsændring.
SEKUNDÆRT
Forældrene til de unge.
Uddannelsesvejledere på de forskellige
uddannelsesinstitutioner.
Politikere samt andre influenter og
interessenter.
KAMPAGNENS STRATEGISKE REDSKABER, RESSOURCER OG PLATFORME
- En gennemtestet og målgruppe-evalueret Tun Din Fremtid-kampagne i et visuelt interessant design, brugerfokuseret hjemmeside og øvrige materialer, som taler ind i de unges hverdag og fællesskab.
- Vores lærlingeracerteam ”Touringcar Academy – Tun Din Fremtid”, hvorfra der løbende skabes relevant og interessant indhold til vores SoMe-platforme.
- Stærke rollemodeller i form af mekanikerlærlinge fra teamet og miniinfluencere, som taler til de unge via fire vigtige platforme; Facebook, Instagram, TikTok og LinkedIn.